Snaketemple
Fold dine vinger ud og vær gudinde i det jordiske liv
Snaketemple åbner dørene for et læringsforløb i de Ti Kosmiske Kræfter.
En vej ind i visdom og kraft.
Det feminine er energi
Snaketemple tilbyder ti veje ind i nærvær og udstråling ved bevidst dyrkelse af energi. Hvad end du ønsker at bruge din livskraft til vil din udstråling og nærvær være afgørende for at du finder glæde i at være i livet og opnår det du ønsker. Hvis du bevidst ønsker at folde energi ud i alle dets nuancer så rød ikke bare er rød og kærlighed ikke bare er kærlighed, så er De Ti Komiske Kræfter en effektiv vej. De Ti kosmiske kræfter er 10 fundamentale energier alt manifesterer sig gennem og er personificeret i form af kvindeskikkelser som gør det er nemmere for os levende døde at forstå og integrere disse. Disse er blandt andet kendt som:
- KALI: Den Store Kosmiske Kraft for transformation, tid, urkraft og intensitet.
- TARA: Den Store Kosmiske Kraft for medfølelse, nåde, visdom og rette handling.
- TRIPURA SUNDARI: Den Store Kosmiske Kraft for skønhed, sandhed og harmoni.
- BHUVANESHWARI: Den Store Kosmiske Kraft for rum og viden.
- TRIPURA BHAIRAVI: Den Store Komiske Kraft for disciplin, charme og success.
- CHINNAMASTA: Den Store Kosmiske Kraft for mod og belysning af sindet.
- DHUMAVATI: Den Store Kosmiske Kraft for sublim fred og tomrum.
- BAGALAMUKHI: Den Store Kosmiske Kraft for fascination og stoppelse.
- MATANGI: Den Store Kosmiske Kraft for universal orden og visdom.
- KAMALATMIKA: Den Store Kosmiske Kraft for rigdom og overflod.
De Kosmiske Kræfter udspringer af åbenbaringer fra oldtidens Indien. Downloadet af vismænd og såkaldt ‘ikke-mennesker’. Åbenbaringer som er udmøntet i hellige sanskrit-skrifter, ritualer og livsformer i Vedaerne, Braman, Upanishads og Tantra. Et system som er en del af hinduismen og som er formidlet af mystikere og yogis som Abhinava Gupta og Sri Aurobindo og af vestlige med interesse indenfor feltet. Et system jeg selv er blevet undervist i på en tantrisk yogaskole, dyrket intensivt og videreformidlet i ceremonier.
Det skal understreges at det er de kvaliteter de Kosmiske Kræfter repræsenterer der dyrkes i Snaketemple. Det er IKKE hinduistiske gudinder eller nogen anden form for stivnet religion eller ydre guru. Dog tilbyder de Kosmiske Videns Kræfter en guidning. En guidning fra reneste, højeste vibrationskilde blandt andet opnået ved udsigelsen og ekkoet af et mantra. En teknik der renser og farver disciplens krop og sind som dyppede du din krop og sind i et hvidt hav og blev faret hvid, og i forbindelsen med den større rene kilde ringede højere end du troede var muligt. Derfor kan to der dyrker samme kosmiske kraft uden at have modtaget nogen enslydende tekst ramme samme frekvens og ‘tegne samme billede af kraften’.
Man kan sige at de Ti Kosmiske Kræfter udgør de ti mest fundamentale aspekter af den Højeste Kosmiske Moders personlighed idet de udgør de bærende ‘energi-byggeklodser’ skabelsen består af. F.eks. er Kali for TID og Bhuvaneswari er RUM. Høje fundamentale principper universet ikke kunne eksistere uden. Når vi går i samklang med disse fundamentale principper er berigelsen altså STOR og visdommen DYB. Faktisk fører De Kosmiske Kræfter til oplysning. Denne vej opererer altså på et højere og dybere niveau end den ‘gudindebølge’ der begrænser det feminine til at handle om samvær med andre kvinder, dele, åbne hjertet, bevæge sig osv.
Hver Kosmisk Kraft spiller en rolle i den universelle orden
Hver gudinde spiller en bestemt funktion i den universelle harmoni og hver og en af dem fører til en særlig realisering af den Ene og Unikke Realitet – Gud. For eksempel er Chinnamastas rolle at lyse, belyse vores sind og med lynets kraft få os ind i overskridelse af de grænser vi normalt ikke kan overskride. Gennem Chinnamasta kommer vi altså ‘helt hjem i lys’.
Den maskuline vej til oplysning går gennem afvikling af følelser, tanker og sensationer. Blive til ‘ren væren’, ’ingenting’. Den feminine og Snaketemples vej til oplysning går gennem omfavnelse: ‘Jeg er det og det.’ Blive til en stor gravid moder der er ALTET.
At være gudinden
– Den vise kraftfulde kvindes vej
Ved dyrkelsen af de komiske kræfter bliver: ‘Græsset grønnere’, ‘Tilstedeværelsen mere intens’, ‘Mirakler forekommer’, ‘Perspektiv på rum ændrer sig’, ‘Den vante sti forekommer ny’, ‘Alt føles mere integreret’. Faktisk kan oplevelserne på ingen måde beskrives med ord eller forstås med sind. De skal opleves på egen krop via praktisering af teknikkerne. Derfor siger man også i tantra at: “Et gram af praksis opvejer 1000 gram af teori”. Når gaverne er så store er det fordi teknikkerne er så effektive. Teknikkerne eller ‘disciplin-vejen’ kendes som ‘Maha Vidya Yoga’ og betyder ‘indre forening med den kosmiske videnskraft’ og handler om at den enkelte lader sig opløse og farve af hver komisk kraft. ER GUDINDEN i krop og sjæl. Ser med hendes øjne, taler med hendes tonefald, er hendes kvaliteter: Når VI ER GUDINDEN i det aspekt hun repræsenterer åbner verdenen sig op i nye lag og nuancer og vi kan aldrig kede os mere, kun bade i entusiasme og fryd i livets overflod.
Gå i alt fra fromt til frækt
Den der dedikerer sig og flittigt dyrker de Kosmiske Kræfter modtager utrolig meget renselse og rigdom på kort tid. Paradoksalt dyrker vi som besat éet sindsbillede et stykke tid for så at slippe det og ‘tage en ny kjole på’. Mange oplever allerede de er åbne og det kan meget vel være at de er det men sandsynligheden for at alt der kommer fra dem er i samme ‘energistrøm’ er stor. En der er mest hjemme i hjertet vil nu en gang have en tendens til at farve alt med hjertes energi og modtageren af energistrømmen vil på et tidspunkt blive ‘mæt’, da ‘retterne smager ens. Det er nu engang samme kok der laver maden’, så jeg håber at du vil tage min hånd og komme med mig i garderobeskabet.
Viden, teknikker og initieringer
I Snaketemple modtager du: Viden, teknikker, øvelser og initieringer i de Kosmiske Kræfter. Ritualistisk & ceremoniel kundskab samt oplæring i healing, tantramassage og sanselighed. På den måde er Snaketemple mere end kosmiske kræfter og legende øvelser. Snaketemple klæder dig på til at kunne virke som healer indenfor alle mulige grene.
Du vil i løbet af grunduddannelsen opøve dine kanaliseringsevner for at kunne trække på noget større end dig i healingen af klienten. Det gøres via arbejdet med de Kosmiske Kræfter. Desuden vil du især selv undergå stor personlig udvikling så du bedre kan være der for klienten. Hathayoga, fokustræning, udholdenhedsevne og udklækning af idealer du brænder for er en følge af at gå i Snaketemple som du vil kunne bruge til at give din energi en vedvarende retning.
Da den bedste måde at lære på er at videregive det lærte til andre skal du ved hver mødegang i Snaketemple lave en præsentation i ‘Månedens Kosmiske Kraft’ på din unikke og kreative vis så du kan vise at du kan kanalisere noget større gennem dig. Du kan bruge alt fra naturen til ceremonikakao til dine støttende medsøstre til din præsentation. Hvad end dit kreative ocean kalder ind. Denne præsentation vil også være en løbende evaluering af dig. Der vil hvert år være en eksamen af dine kanaliserings- og healingsevner.
Undervisningsformen i Snaketemple er legende og levende, spiller på alle tangenter, og det er rejsen, at du deler din process med os andre.
De Kosmiske Kræfter er fuld af sten og gaver, og når stenene bliver store vil jeg altid være der og guide dig.
Under andet år i Snaketemple vil du gå i dybden med at træne healing og lære at sanse klientens behov, evaluere healingens virkning og blive bedre til at give klienten gode råd til at tage mere balanceret sundhedsfremmende skridt i livet ved træning af de psykiske sanser som gør dig i stand til at lokalisere årsagen til ubalancen.
Helt konkret vil du modtage undervisning i:
Healing: Overførelsel af energi ved hjælp af hænder og mentalt for at kunne balancere, vække, sende, grounde, forløse og rense ud i legemener.
Psykisk sansning: Klarfølelse, klarsyn, klarhørelse. De psykiske evner gør dig i stand til at kunne finde frem til årsager til ubalancer så du kan rådgive klienten om mere balanceret skridt i livet. Du vil blive i stand til at:
Læse i alle medier og udfra delen vil du kunne vide alt om ‘helet’.
Empatisk møde og rumme klienten.
Beskytte og rense dig selv så du undgår at blive forurenet og kan rense dig selv.
Kanalisere: Ved at blive medium for noget større, kan du heale og balancere fra en større kilde. Hente dyb visdom og berige dig selv og andre.
Personlig udvikling: Via supervision og fællesmøder med henblik personlig udvikling vil dine ‘luk’ blive lyst op så du kan få bedre adgang til dig selv, hvormed du bedre kan du møde og rumme den anden.